Siden 1892
Historien om en brugsforening begyndte i en købmandsbutik i 1892
Gilleleje Brugsforening har siden 1892 været en del af det lokale forretnings- og byliv. Det hele begyndte, da købmand Poul Petersen overdrog sin butik på Gilleleje Hovedgade til den nystiftede Gilleleje Brugsforening. Betingelsen var, at foreningen overtog hans varelager, og han blev uddeler i den nye brugsbutik.
Der gik imidlertid ikke lang tid, før lokalerne blev for små, og i 1895 stod en helt ny bygning klar med plads til både en større butik og uddelerens bolig. I de kommende år fortsatte brugsforeningens succes. I 1910 overtog Thorvald Poulsen stillingen som uddeler og fortsatte frem til 1956, sammen med den nyvalgte bestyrelsesformand sognefoged Lars Peter Petersen, arbejdet med at udvikle forening og butik.
Vækst op gennem 50’erne, 60’erne og 70’erne: Større by og større butik.
I 1956 blev Poul H. Petersen brugsuddeler. Han forblev i stillingen frem til 1990, og i den periode voksede butikkens omsætning i takt med byens udvikling og flere nye tilflyttere.
Det var med Poul H. Petersen på posten, at Gilleleje Brugsforening udviklede sig fra en købmand til det, vi i dag kender som et supermarked. Der kom selvbetjening, og butikken blev moderniseret for at tilfredsstille kundernes nye indkøbsvaner.
Den største ændring kom i 1968, hvor brugsforeningen flyttede ind i en helt ny og meget større bygning på grunden ved Bonderupvej, hvor butikken også ligger i dag. Den nye bygning var på 1.000 kvadratmeter, heraf 550 kvadratmeter butiksareal, men allerede i 1974 måtte man tage en ny tilbygning i brug. Da var omsætningen vokset til omkring syv millioner kroner.
Butikkerne bliver større og mere moderne i 80’erne og 90’erne
I slutningen af 1980’erne blev butikken udvidet og moderniseret igen blandt andet med en selvstændig slagterafdeling og bagerafdeling. De nye initiativer blev vel modtaget af kunderne, og ved 100 års jubilæet i 1992 var omsætningen steget til omkring 85 millioner kroner, medlemstallet var vokset til 7.500, og Gilleleje Brugsforening deltog aktivt i byens liv og udvikling.
I 1996 kom SuperBrugsen i Hornbæk til. Den fik følgeskab af Dagli’Brugsen i Dronningmølle i 2010, som blev nedlagt i 2015 efter en beslutning i bestyrelsen. Det skete i respekt for økonomien i brugsforeningen. Alle medarbejdere fik mulighed for at fortsætte i lignende stillinger i enten SuperBrugsen Gilleleje eller SuperBrugsen Hornbæk.
Stadig butikker, men også nye forretningsområder efter år 2000
Detailhandel er en forudsætning for et aktivt byliv. Derfor må butikkerne og deres forretningsområder følge med udviklingen i det øvrige samfund. Det gælder også Brugsforeningen.
Siden årtusindeskiftet er der sket flere udvidelser af butikkerne SuperBrugsen i Gilleleje og SuperBrugsen i Hornbæk for at imødekomme kundernes forventninger til topmoderne butikker. Med sine butikker i Gilleleje og Hornbæk er foreningen således fortsat en vigtig del af livet i de to byer og betjener årligt titusindvis af kunder – både områdets faste indbyggere og de mange turister, der hvert år besøger Nordkystens populære feriebyer.
Samtidig har Brugsforeningen udvidet med forskellige nye forretningsområder, der skal være med til at fremtidssikre Brugsforeningens drift og fastholde foreningen som en vigtig del af det lokale miljø. Blandt andet åbnede møbelbutikken FDB Møbler Gilleleje i 2015, der med sin centrale placering tæt ved Gilleleje Station betjener kunder i hele Nordsjælland.
Utraditionelt ejerskab siden 2007
Lidt utraditionelt har Gilleleje Brugsforening siden 2007 været med til at drive Brugsen i henholdsvis Sorø og Ølsted gennem Sorø Detail A/S og Ølsted Detail A/S.
Lis Hansen, som på det tidspunkt var bestyrelsesformand i Gilleleje Brugsforening fortæller om det usædvanlige arrangement: ”Brugsen i Sorø måtte lukke til ærgrelse for lokalsamfundet, men så gik en række uddelere sammen om at drive butikken videre gennem selskabet Sorø Detail A/S. Det havde man ikke set før i Brugsbevægelsens historie, og FDB blev nødt til at ændre i sine vedtægter. Det samme skete lidt senere med Brugsen i Ølsted”.
Gilleleje Brugsforening er både lokalt fælleskab og forretning
Brugsforeningens medlemstal fortsætter med at vokse. I 2022 havde foreningen mere end 18.500 medlemmer, hvilket er ny rekord.
På forretningssiden driver Gilleleje Brugsforening bl.a. SuperBrugsen Gilleleje, SuperBrugsen Hornbæk og møbelbutikken FDB Møbler Gilleleje. Det er solide forretninger med cirka 250 medarbejdere og en samlet omsætning på 273 millioner kroner i 2022.
Ligesom det øvrige dagligvaremarked mærker Brugsforeningen også det øgede pres på indtjeningen som følge af den hårde konkurrence mellem supermarkederne: Selvom 2022 var et svært år for Gilleleje Brugsforening, har vi optimismen i behold. Det afgørende for os er, at vi fortsat har nogle stærke og attraktive butikker med et vareudbud, der hele tiden tilpasser sig kundernes forskellige behov og ønsker, siger direktør Lars Corfitzen.
Lokalt engagement
Brugsforeningen er efter mere end 133 år fortsat en central aktør i det lokale foreningsliv og en aktiv deltager i udviklingen af byen bl.a. gennem projektet Kulturhavn Gilleleje og Restaurant Bolværket der er en del af Kulturhavnen.
Set i et lidt større perspektiv kan vi glæde os over, at Kulturhavn Gilleleje er blevet en del af byens og nordkystens identitet. I dag ville det være svært at forestille sig Gilleleje uden Kulturhavnen, siger bestyrelsesformand Ulrik Steen Jensen.
Historien om Kulturhavn Gilleleje
Gilleleje Brugsforening foretog i 2008 en kulturel investering i form af Kulturhavn Gilleleje, hvor man har været bygherre, og hvor foreningen fortsat bidrager til en del af driften.
Hvad får en brugsforening til at gå i gang med et meget stort udviklingsprojekt, der ud over selve kulturhuset Kulturhavn Gilleleje også omfatter byggeri af butikker, boliger, en tandlæge, et lægehus samt et plejehjem?
Det hele begyndte med en nedlagt fjernvarmegrund midt i Gilleleje by. Byrådet i Gribskov så gerne grunden anvendt til et projekt, der kunne binde byen bedre sammen, var fremtidssikret og som ville være attraktivt for både byens borgere og turister.
Med dette som udgangspunkt inviterede Brugsforeningen forskellige af byens foreninger til en dialog om et projekt, der kunne opfylde byrådets forventninger. I dialogen deltog også et arkitektfirma og andre rådgivere, der kunne omsætte idéerne til et konkret projektforslag. I Brugsforeningens bestyrelse talte man om at etablere et kulturhus med plads til kulturaktiviteter, et bibliotek og en biograf – ud over de øvrige funktioner som butikker, boliger og sundheds- og plejeinstitutioner.
I slutningen af 2009 vedtog et enigt byråd at arbejde videre med byggeprojektet, der skulle fuldfinansieres af Gilleleje Brugsforening. Efter syv års arbejde og en finanskrise samt grundige diskussioner med byråd og borgere og mange erfaringer klogere blev byggeriets 1. etape indviet i 2014. Denne del består af butikker, boliger og sundhedsinstitutioner.
I december 2016 åbnede Kulturhavn Gilleleje så dørene til byggeriets 2. etape kulturhuset. Her sørger frivillige for at fylde huset med kulturarrangementer inden for film, musik, kunstudstillinger, debatter og arrangementer for børn.
Med sin topmoderne biograf bestående af to sale, det utraditionelle bibliotek, spisestedet Bolværket, et udstillingsområde, et musikområde på Mezzaninen og en Kulturtrappe er Kulturhavn Gilleleje i dag et populært samlingssted midt i byen. Kulturhuset tiltrækker årligt mere end 100.000 besøgende fra hele Nordkysten
Gilleleje Brugsforening bidrager fortsat økonomisk til Fonden for Kulturhavn Gilleleje, der driver Kulturhuset. I 2019 overtog Brugsforeningens ejendomsselskab ligeledes driften af Restaurant Bolværket, der siden åbningen i 2016 havde udvist underskud.
I 2022 afsluttedes den sidste etape af Kulturhavn Gilleleje med Kanalhuset, der består af boliger, bank, sportsbutik og plejehjemsboliger. Denne etape løb undervejs ind i en række udfordringer bl.a. grundet to totalentreprenørkonkurser samt corona. På den baggrund er der ekstra grund til at glæde sig over, at det samlede Kulturhavnsprojekt nu står færdigt og er fuldt ud taget i brug.
Formænd gennem tiden
- 1892 Peter Petersen
- 1893 Julius Svendsen
- 1895 Chr. A. Carlsen
- 1910 Nicolaj Hansen
- 1910 Lars Peter Petersen
- 1947 Knud E. Nemming
- 1955 Erik Jensen
- 1958 Knud Andersen
- 1961 Oluf Petersen
- 1977 Paul O. Nielsen
- 1990 Jørgen Truelsen
- 1994 Lis Hansen
- 2016 Lisbet Larsen
- 2022 Ulrik Steen Jensen
Uddelere gennem tiden
- 1892 Poul Petersen
- 1893 A. Christensen
- 1910 Thorvald Poulsen
- 1956 Poul H. Petersen
- 1990 Erik Vrou
- 2008 Lars Corfitzen